Efter endt læsning, klik ude til venstre på Kolloid sølv, der dræber bestændelses tilstande............
Hjertekirurg
taler ud om den virkelige årsag til hjertelidelser
Dr. Dwight Lundell, PreventDisease
Vi læger med al vores uddannelse, viden og autoritet får ofte et temmeligt stort ego, der har en tendens til at gøre det svært at
indrømme, at vi har taget fejl. Så her er det. Jeg indrømmer åbent, at jeg har taget fejl. Som hjertekirurg med 25 års erfaring og mere end 5.000 udførte indgreb, er dette dagen, hvor jeg med lægelige og videnskabelige
fakta retter op på en fejltagelse.
Jeg har i mange år arbejdet sammen med andre ledende specialister, også kaldet "opinionsdannere". Vi opinionsdannere bliver hele tiden bombarderet med videnskabelig litteratur og deltager løbende
i uddannelses-seminarer, og vi har i mange år insisteret på, at hjertelidelser ene og alene var et resultat af forhøjet kolesterol i blodet.
Den eneste accepterede terapi var at udskrive medicin til sænkning af kolesteroltallet,
samt at anbefale en kost, der var yderst lav på fedt. Vi insisterede selvfølgelig på, at det sidstnævnte ville sænke kolesteroltallet og derfor forekomsten af hjertelidelser. Afvigelser fra disse anbefalinger blev betragtet som
kætterisk opførsel og kunne meget muligt resultere i at man blev anklaget for lægefejl.
Det virker ikke!
Disse anbefalinger kan ikke længere forsvares - hverken videnskabeligt eller moralsk. Den blot få
år gamle opdagelse om, at betændelse i væggene i blodkarrene er den virkelige årsag til hjertelidelser, fører os stille og roligt mod et paradigmeskift i hvordan hjertelidelser og andre kroniske sygdomme vil blive behandlet fremover.
De gamle kostråd har skabt en epidemi af fedme og sukkersyge, og konsekvenserne overstiger enhver anden historisk epidemi hvad angår dødelighed, menneskelig lidelse og alvorlige økonomiske konsekvenser.
Til trods
for at 25% af befolkningen tager dyre statin-medikamenter og til trods for det faktum, at vi har reduceret fedtindholdet i vores kost, så vil der i år dø flere amerikanere af hjertelidelser end nogensinde før.
Statistikker
fra American Heart Association viser, at 75 millioner amerikanerne lige nu lider af hjertelidelser, 20 millioner lider af diabetes og 57 millioner lider af præ-diabetes. Disse lidelser påvirker flere og flere yngre og yngre mennesker hvert eneste
år.
For at sige det ligeud. Hvis der ikke er betændelse tilstede i kroppen, er der ingen måde, hvorpå kolesterol kan samle sig i blodkarsvæggene og forårsage hjertelidelser og slagtilfælde. Uden betændelse
vil kolesterol bevæge sig frit gennem kroppen som naturen har designet det. Det er betændelsen, der gør, at kolesterol bliver fanget.
Betændelse er ikke nogen kompliceret ting - det er simpelthen blot kroppens naturlige
forsvar mod en udefrakommende antagonist, såsom bakterier, giftstoffer eller vira. Betændelses-cyklussen er perfekt i måden, hvorpå den beskytter kroppen fra disse bakterier og indtrængende vira. Men hvis vi igen og igen udsætter
kroppen for skader som følge af giftstoffer eller forkert kost, som den menneskelige krop aldrig har været designet til at håndtere, så opstår der en tilstand, vi kalder kronisk betændelse. Kronisk betændelse er lige
så skadelig som akut betændelse er god.
Hvilken intelligent person ville bevidst og frivilligt udsætte sig selv gentagne gange for fødevarer eller andre ting, som beviseligt udsætter kroppen for skader? Rygere, måske,
men i det mindste har de frivilligt taget et valg.
Resten af os har simpelthen blot fulgt den bredt anbefalede kostvejledning, der er lav på fedt og høj på polyumættede fedtstoffer og kulhydrater, fuldstændigt uvidende
om at vi igen og igen forårsagede skader på vores blodkar. Denne gentagne skade skaber kronisk betændelse, der fører til hjertelidelser, slagtilfælde, diabetes og fedme.
Lad mig gentage dette: Skaderne og betændelsen
i vores blodkar er forårsaget af den fedtfattige kost, som den gængse lægevidenskabelige verden i årevis har anbefalet os at spise.
Hvad er den største synder, når det gælder kronisk betændelse? Det
er simpelthen de overdrevne mængder af enkle, kraftigt forarbejdede kulhydrater (sukker, mel og alle produkter fremstillet af disse), og det overdrevne indtag af omega6-holdige vegetabilske olier fremstillet af f.eks. soyabønner, majs og solsikke,
der findes i kraftigt forarbejdede fødevarer.
Sæt dig ned et øjeblik og få et billede af at gnide en stiv børste henover blød hud, indtil huden bliver rød og næsten bløder. Forestil
dig, at du blev ved med at gøre det flere gange om dagen, hver dag i fem år. Hvis du kunne klare denne meget smertefulde proces, så ville du nu have et blødende, opsvulmet og betændt område, der blev værre og værre,
hver gang du gentog processen. Dette er en god måde at visualisere den betændelsesproces, der muligvis er i gang i din krop i skrivende stund.
Ligegyldig hvor betændelsen opstår - om det er eksternt eller internt -
så er det den samme ting. Jeg har kigget ind i tusindevis af arterier. En syg arterie ser ud som om nogen har taget en børste og konstant skrubbet den mod væggene. Adskillige gange om dagen, hver eneste dag, skaber de fødevarer, vi
spiser, små skader, der akkumuleres og bliver til flere og større skader, og de får kroppen til konstant at skulle reagere ved at sætte betændelser i gang.
Mens vi nyder den skønne smag af et stykke wienerbrød
eller kage, reagerer vores kroppe ved at udsende advarselssignaler, som om en udefrakommende fjende var ankommet og havde erklæret krig. Fødevarer proppet med sukkerstoffer og enkle kulhydrater eller fremstillet af omega6 olie, så holdbarheden
forlænges, har været en del af den almindelige, amerikanske kost i seks årtier. Disse fødevarer har stille og roligt forgiftet os alle.
Hvordan kan et stykke wienerbrød sætte en hel vifte af betændelsestilstande
i gang og gøre os syge?
Forestil dig, at du spilder sirup ned i dit tastatur - så har du en idé om hvad det er, der foregår inde i cellen. Når vi indtager enkle kulhydrater, såsom sukker, så øges
blodsukkerniveauet hurtigt. I reaktion hertil udskiller bugspytkirtlen insulin, hvis primære formål er at transportere sukkeret ind i hver eneste celle, hvor det lagres med henblik på at få energi. Hvis cellen er fuld allerede og ikke
har brug for glykose, bliver sukkeret afvist for at undgå, at det ekstra sukker ødelægger cellens funktion.
Når dine allerede mættede celler afviser den ekstra glykose, så øges blodsukkeret endnu mere,
udskillelsen af insulin øges endnu mere og glykosen omdannes til lagret fedt.
Så hvad har alt dette med betændelse at gøre? Blodsukkeret bliver kontrolleret indenfor meget snævre rammer. Ekstra sukkermolekyler binder
sig til mange forskellige proteiner, der igen skader blodkarvæggene. Denne gentagne skade på blodkarvæggene igangsætter en betændelsesproces. Når du kraftigt øger dit blodsukker flere gange dagligt, hver dag, er det
præcis som at tage et stykke groft sandpapir og gnide det voldsomt henover dine skrøbelige blodkarvægge.
Selvom du ikke kan se det, så kan du være ganske sikker på, at det er der. Jeg har set det i mere end 5.000
kirurgiske patienter over en periode på 25 år, og alle disse patienter havde én ting til fælles - betændelse i arterierne.
Lad os igen se på wienerbrødet. Denne uskyldigt udseende lille lækkerbid
indeholder ikke kun sukker. Den er også bagt i en af ud af mange forskellige omega6 olier, såsom soyabønne-olie. Chips og pomfritter er badet i soyabønne-olie. Forarbejdede fødevarer bliver fremstillet med omega6 olier for
at forlænge deres holdbarhed. Selvom omega6 er vigtigt for kroppen, skal det indtages i korrekt forhold til omega3.
Hvis balancen forrykkes ved et overdrevent indtag af omega6, producerer cellemembranen et kemisk stof ved navn cytokiner, der
direkte forårsager betændelse.
Den almindelige amerikanske kost har skabt en ekstrem ubalance mellem disse to fedtstoffer. Forholdet i denne ubalance kan gå fra 15:1 og så højt som 30:1, hvor det høje tal er
omega6 fedt. Når det gælder den moderne kost, ville et 3:1 forhold være det optimale og det mest sunde.
Som om det ikke var nok, så forårsager den overvægt, du slæber rundt på som et resultat af at
have spist disse fødevarer, at fedtcellerne overbelastes og udsender store mængder pro-inflammatoriske kemikalier, der forværrer de skader, der er forårsaget af det forhøjede blodsukker. Den proces, der begyndte med et lille
stykke wienerbrød, udvikler sig med tiden til en ond cirkel, der forårsager hjertelidelser, forhøjet blodtryk, diabetes og endeligt Alzheimer, efterhånden som betændelsen uhæmmet fortsætter med at spredes.
Vi kan ikke komme udenom, at jo flere forarbejdede fødevarer vi tilbereder og spiser, jo mere betændelse udløser vi - en lille smule hver eneste dag. Menneskekroppen kan ikke forarbejde mad, der er proppet med sukkerstoffer og drypper
af omega6 olier - og det er den heller ikke designet til.
Der er kun en måde at slå betændelsen ned, og det er at gå tilbage til fødevarer, der er mere naturlige. Hvis du vil have større muskler, må du
spise mere protein. Vælg meget komplekse kulhydrater, såsom farverige frugter og grønsager. Skær ned på - eller hold helt op med - indtaget af det betændelsesskabende omega6 fedt såsom soyabønne- og solsikke-olie
og de fødevarer, der bliver fremstillet med disse.
En skefuld majsolie indeholder 7,280 mg omega6 - soyabønneolie indeholder 6,940 mg. Brug i stedet olivenolie eller smør fra kvæg, der har gået på græs.
Animalsk fedt indeholder mindre end 20% omega6 og er meget mindre tilbøjeligt til at igangsætte betændelsestilstande end de såkaldt sunde olier, der står under tilnavnet polyumættede. Glem al den "videnskab", der
i årtier er blevet banket ind i hovedet på jer. Den videnskab, der siger, at mættet fedt alene er årsagen til hjertelidelser, findes ikke. Den videnskab, der siger at mættet fedt øger kolesterol i blodet, er også
meget svag. Idet vi nu ved, at kolesterol ikke er årsagen til hjertelidelser, er bekymringen om mættet fedt i dag endnu mere absurd.
Kolesterol-teorien førte til anbefalinger om at ikke spise fedt, eller kun lidt fedt, der igen
førte til forarbejdningen af netop de fødevarer, der nu er skyld i en betændelsesepidemi. Den gængse lægevidenskab begik en forfærdelig fejl, da den anbefalede folk at undgå mættet fedt og i stedet spise masser
af omega6 fedt. Vi oplever nu en epidemi af arterie betændelse, der fører til hjertelidelser og andre stille dræbere.
Det, du kan gøre, er at vælge at købe samme sunde fødevarer, som din bedstemor serverede,
og ikke de, din mor gik over til, efterhånden som supermarkederne fyldte deres hylder med forarbejdede fødevarer. Når vi fjerner de betændelsesfremmende fødevarer og får flere essentielle næringsstoffer fra frisk,
uforarbejdet mad, så vil vi rette op på de årevis af skader i vores blodkar og i hele kroppen, som den typiske amerikanske kost har forårsaget.
klik ude til venstre på Kolloid sølv, der dræber bestændelses tilstande............