Bowtech behandler Inette jensen
Hvordan forgår en Bowtech behandling
En behandling varer oftest 45 – 60 minutter og foregår liggende på en briks.
Ved første behandling spørger jeg ind til din sygehistorie/problematik/smerter og undersøger dit bevægelsesniveau, for at finde frem til de procedurer/greb og øvelser der skal bruges.
Alle behandlinger starter med en grundbehandling af hele kroppen inden jeg går mere specifikt på de enkelte områder hvor problemet er.
Grebene laves i grupper af 2-8 efterfulgt af en kort pause, for at give kroppen ro og mulighed for at reagere på behandlingen. I pauserne forlader jeg oftest lokalet.
Det er vigtigt, at du på behandlingsdagen drikker rigeligt med vand – både før og efter. Og resten af dagen skal du undgå for store fysiske anstrengelser.
Kroppen arbejder selv videre med behandlingen de næste 4 – 5 dage.
Bowtechbehandlingen påvirkes af andre behandlinger, hvor der manipuleres med kroppen, hvorfor det er vigtigt at du ikke går til massage eller andet de efterfølgende 5 dage efter en Bowtechbehandling.
Antallet af behandlinger er afhængig af hvor længe du har haft skaden/problemet – akutte skader kan som regel fikses med 1 – 2 behandlinger – mens de længerevarende skader skal have flere.
Krop & Sjæl
Sjællandsgade 21
4100 Ringsted